60547119
Hvad er kropscoaching

HVAD?

Min vision: FELT vil gøre sit yderste for, at du kan føle dig tilpas og lækker i din krop

Jeg vil konfrontere dig! Jeg vil opfordre dig! Jeg vil udfordre dig! 

Jeg synes, det er SÅ ærgerligt, at mange kvinder og mænd går rundt og er kede af deres krop. Af den måde, de ser ud på. Af den måde, de ikke orker på. Af den måde, de er verdensmestre i at prioritere sig selv sidst.

Jeg vil vise dig, at der skal så lidt til at ændre på det!

Jeg er selv mor til tre små drenge, har familie, karriere, et renoveringsprojekt.

Jeg er som dig!

Jeg kunne vælge at gøre som dig!  

Jeg kunne sætte mig selv sidst. Jeg kunne skrue ned for egne ambitioner. Jeg kunne være ligeglad med min krop, for hvad nytter det? Jeg kunne tale grimt til mig selv. Jeg kunne lade det hele være leverpostej.

MEN DET GØR JEG IKKE

Jeg tager ansvar for mig selv. Jeg sætter pris på mig selv. Jeg taler godt til min krop. Jeg spiser sundt. Jeg lader mig ikke begrænse. Jeg motionerer. Fordi jeg ved, at jeg på den måde føler mig stærk og oven på! Jeg ved det – fordi jeg kan mærke det!

Kan du mærke noget inden i? Ved du egentlig, hvad DU har lyst til? Hvad DU kan? Eller skal det passe ind i alle andres planer og familiens spisetider?

Jeg har også lorte-dage! Dage, hvor jeg er ked af mine deller. Dage, hvor jeg ikke gider.

Men jeg ved, at min indre styrke nok skal få mig rejst fra sofaen!

Fordi jeg elsker den glæde, jeg mærker, når kommer i tanke om, at det kun er mig selv, der kan ændre situationen! Det er MIG alene, der er ansvarlig overfor mig. Det er mig, der skal gøre noget. Aktivt. Det giver mig styrke. Fordi jeg kan!

DET HEDDER BALANCE!

Men nogle gange skal man have hjælp til at finde sin balance. Og det er det, jeg kan hjælpe dig med. Jeg vil nemlig vise dig, hvordan du finder din styrke. Også den indre!

Styrke, som giver dig overskud, kræfter og bobler inden i. Fordi du nu ved, at du også kan!

Styrke, der hjælper dig med at navigere i, hvad din krop fortæller dig, og hvordan du gør dig umage med dig selv. Hvordan du prioriterer dig selv. 

Styrke, der får dig til at smide badevægten af h til og mærke, hvordan det føles at være dig i din krop.

 

HVORDAN?

Din styrke skal vi sammen finde ind til. Det gør vi gennem øget kropsbevidsthed.

Du skal lære at prioritere dig selv!

 

Personlig træning:

Vi skal lære dig at træne simpelt og funktionelt. Hjemme hos dig selv. Ude på stranden. I bilen. Alle steder. På den måde vil du blive mere bevidst om, hvad din krop kan, og hvad du kan opnå ved træning.  Du vil mærke glæden ved at blive stærkere, hurtigere og motiveret.

Der er tale om individuel træning, som gennem hele forløbet vil være funktionel, men som vil have forskellige fokusområder uge til uge.

Der er ikke træningsplaner og skemaer – der er motivation og lyst.

 

Principper om kost:

Hvad vil det sige at spise sundt for DIG? Hvad har du brug for? Hvordan passer det ind i din familie? Der er tale om enkle principper, hvor du spiser helt almindelig, dansk mad! Masser af proteiner, grønt og sågar kulhydrater! Uhh-ha-fyfy!!  Du skal lære at spørge dig selv, om du mon egentlig virkelig har BRUG for dette! Og bare rolig – der er også plads til lækkerier og et glas vin!

Der er ikke regler og forbud – der er motivation og lyst. 

 

Coaching:

Du bliver motiveret til at tage ansvar for dig selv! Du får redskaber, der sætter dig i stand til at mærke efter. Du bliver guidet til personligt lederskab. Vi kommer til at have samtaler under træningen, der handler om DIG.

Hvad du gør for dig. Hvad du vil gøre bedre. Hvad du ikke kan selv!  

Du får ugentlige hjemmeopgaver, der omhandler DIG. Du skal måske skrive taknemmeligheds-log, prøve at sige ”nej”, gøre noget, du ikke plejer at orke, du skal lave video-log, hvor du taler godt til dig selv. Vi finder din vej sammen.

Der er ikke samtale-terapi i en stol – der er motivation og lyst.

 

Forløbet er et 8 ugers forløb, hvor vi arbejder med DIG!

 

HVORFOR?

Du skal gøre det fordi, du hidtil ikke selv har formået andet end at nedpriotere dig selv! Fordi du skammer dig over din krop. Fordi du har brug for et kærligt spark bagi!

Du skal gøre det fordi, du skal give dig selv den gave, det er at være bevidst om, at din indre styrke sætter dig i stand til at gøre noget godt for dig selv, der er bedre end det, du (ikke) gør nu. Fordi det er så livsbekræftende at arbejde med sig selv og sin krop.

Du skal gøre det for at føle dig godt tilpas og lækker i din krop.

 

Du skal gøre det for at finde din indre super-power!