26880831
Indkøbskurv:0 Enheder USD 0,00
Hvad er Yoga Nidra

Yoga Nidra betyder yogiens søvn eller bevidst søvn, en dyb afstressende teknik. Alle kan lave Yoga Nidra. Du behøver ikke at have kendskab til yoga for at være med.

 

 

Yoga Nidra betragtes som en af de dybeste meditationsteknikker, der fører dig ind i en følelse af dyb indre ro. Under en Yoga Nidra bevæger man systematisk opmærksomheden rundt i hele kroppen, mens kroppen er helt i ro og helt afspændt. Sindet er vågent, mens kroppen sover. En form for ”vågen søvn”.

 

Du bliver guidet fra vågen tilstand ned igennem de forskellige stadier af søvn. 1 times Yoga Nidra siges at svare til 4 timers søvn. Falder du helt i søvn er dette også helt ok, du vil stadig opleve de mange fordele ved Yoga Nidra, da din underbevidsthed arbejder.

 

Denne tusind år gammel form for guidet meditation og afspænding har vist sig at være effektiv til at reducere bl.a. stress, spændinger, tankemylder, angst, søvnløshed. Yoga Nidra praktiseres som regel liggende på ryggen i shavasana/hvilestillingen, uden nogen form for fysisk bevægelse, hvor du lytter til en stemme, der guider dig ind i en tilstand af total afslappethed, stilhed og indre ro.

 

En Yoga Nidra praksis består af 8 forskellige lag, som du bliver guidet nænsomt igennem. Man starter med en indledning hvor du bliver guidet til at finde dig godt til rette, så sætter du en Sankalpa, en intention ud fra et dybfølt ønske. Du bliver guidet til at sætte intentionen eller du bliver givet en intention. Derefter guides du igennem en kropsscanning, opmærksomhed på åndedrættet, opmærksomhed på sanser og følelser og en visualisering, som kan være over et bestemt tema. Inden Yoga Nidra afsluttes gentages sankalpa/intentionen igen.

 

 

I menuen ovenfor kan du læse om mit 3 ugers Yoga Nidra forløb "Yoga Nidra for alle" og om hvordan du kan bestille din helt egen unikke Yoga Nidra, som du kan bruge lige så mange gange du vil.